Croque Madame

En super måde at lave et hurtigt lækkert måltid er Croque Monsieur, eller i luksus udgaven Croque Madame. Her er den lavet af ting jeg alligevel havde i skabene.

2017-09-19 12.30.04.jpg
Croque Madame x 2

Hvad skal man bruge:

  • Daggammelt brød
  • Smør
  • Mel
  • Mælk
  • Revet ost (gerne med lidt smag)
  • Grovkornet sennep
  • Muskat
  • Skinke
  • Tomat
  • Løg
  • Æg
  • Salt & peber

Fremgangsmåde:

  1. Brødet skæres i skiver på 1-1½ cm
  2. Der laves en opbagt sauce af smør, mel og mælk.
  3. Den revne ost tilsættes – Det skal være meget tykt, som smøreost
  4. Den smages til med muskat, salt, peber og masser af grovkornet sennep
  5. Brødet smøres med senneps saucen, dækkes med skinke, derefter tomat i skiver.
  6. Låget smøres også med senneps saucen og lægges over.
  7. Til slut hældes lidt sauce over brødet, og drysses med lidt mere ost.
  8. Bages i ovnen ved 220 grader i ca. 15 min.2017-09-19 12.28.50
  9. Så kan der laves spejlæg (jeg forslår 2 æg til hver toast, så giver det med Madame mere mening for mig 🙂 )
  10. Til sidst samles toasten. – Toast nederst, spejlæg over på. Pyntes med ringe af rødløg og evt. en grøn dusk.

 

Dette er en ret som alle kan lave, det tager ikke lang tid og det fjerner fuldstændig lysten til at gå på den lokale grillbar og få noget uigenkendeligt, friturestegt sjask. Eller måske en burger indeholdende et meget tvivlsomt stykke hakke kød.

Og ja, det kunne være fedt hvis brødet havde været hjemmebagt, og skinken hjemmerøget. Men på den anden side har jeg fået dejligt velsmagende mad uden at skulle ærgre mig over at jeg har brugt mega lang tid på at lave noget der så ender med at blive brugt i en toast.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *