Flødekaramel

Jeg faldt forleden dag over en opskrift på karamel, som så virkelig lækker ud. Opskriften er lavet af Kent Vendelbo Madsen, og kan ses her: Karamel opskrift af Kent Vendelbo Madsen

2017-10-15 11.45.51

Som udgangspunkt er opskriften rimelig enkel, og det eneste ud over et par gryder du behøver er et digitalt termometer som kan måle op til 150 grader.

2017-10-14 18.44.35

Det hele er meget ligetil: du tager 750 g piskefløde, 50 g smør, korn af 1 stang vanilje og 75 g honning, og giver et hurtigt opkog. Husk at bruge en stor gryde, da det hele skal kunne være heri bagefter.

 

 

2017-10-14 19.21.03

Så tager du 560 g sukker, 450 g glukosesirup og 110 g vand. Det koger du op, og bliver ved med at koge til det er 145 grader varmt. Det tager længere tid end man lige tror.

 

 

 

2017-10-14 19.23.35Så hælder du din karamel over i den varme fløde. – Pas på det kan godt stødkoge når de hældes sammen. Du rører det homogent og koger det op til 128 grader. – Dette tager virkelig lang tid, og karamelmassen fylder meget i gryden.

 

2017-10-14 20.03.13Når temperaturen er på 128 grader tager du den af varmen, fortsætter lidt med at rør i den så den ikke brænder i bunden. Så hælder du den i rammer eller plastikbøtter, og lader dem stå på bordet indtil næste dag.

 

2017-10-15 11.45.52Næste dag, kan du skære karamellen ud i passende stykker. – Jeg ved ikke om det er fordi jeg har det varmt i mit køkken, men jeg synes at karamellen var lidt for blød, og gav den derfor 10 min i køleskabet inden jeg kunne skære den.

 

Smagen er fantastisk, og det er virkelig en let opskrift. Man kunne helt sikkert rulle karamellen i hænderne til små kugler og pakke dem ind i slikpapir eller dyppe dem i chokolade. men jeg synes at smagen her er så dejlig at vi bare ender med at spise dem fra et lille fad.

Så tak til Kent for en dejlig opskrift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *