Lammespegepølse – Kvalitet er vigtigt

Nogle gange når man laver tingene selv, bliver resultatet ikke som man havde håbet på. Det kan være svært at acceptere hvis man har passet og plejet et produkt igennem længere tid. For ikke så længe siden sat havde vi en større omgang “Ryd op i fryseren”, og i den forbindelse forsøgte jeg at bruge de ting, der ikke havde noget hjem. Der var en del afpuds fra nogle Sydfynske lamme nakker, som jeg havde brugt til Fermenteret Lammenakke, og jeg tænkte at afpudset kunne da sagtens bruges til en omgang spegepølser. 

Så ud over lamme afpudset, havde jeg en del spæk liggende – en del af det var rygspæk, men resten var blødere spæk fra fx forende og bagende af grisen. Det hakker jeg op, og blander sammen med salt og krydderier. Stopper det i pølse tarme og starter modningen (i denne omgang forsøgte jeg mig med lagemetoden, hvor modningen startes ved 100% fugtighed (altså i en saltlage). Efter 7 dage gav jeg dem en hurtig gang røg (12 timer), og hængte dem til eftermodning/tørring. Til sidst efter 14 dages eftermodning var det endelig tid til at smage på spegepølsen.

 

Da jeg skære den første skive tænker jeg godt over at den ikke er så skærefast som mine spegepølser plejer at være, og at den måske nok har et hvidt skær. Jeg smager på pølsen og konstatere at den er lidt fed i smagen, og blød i konsistensen. – Her overbeviser jeg mig selv om at det nok er fordi de ikke er færdigmodnet, og derfor hænger jeg dem tilbage til mere eftermodning. 14 dage senere mener jeg så de er færdige.

Så alt i alt har jeg brugt tid på at hakke/blande/stoppe pølserne. Jeg har modnet dem, røget dem, efter modnet dem, vurderet dem og efter modnet dem noget mere.

Jeg har brugt penge på tarme, krydderier og den del af spækket der var rygspæk.

Så det jeg prøver at sige, er at jeg efterhånden havde en hel del investeret i disse pølser. (måske ikke så meget i kroner og øre, men en del tid og pasning).

 

 

 

Endelig burde de være færdige, og det er tid til at nyde frugten af arbejdet. Så jeg henter dem ind, skærer skiver af pølsen, og tænker det her bliver super lækkert. Det gjorde det så bare ikke. Den var stadigvæk ikke skærefast, den var fed i smagen og i bund og grund ikke dejlig at spise. Så jeg smider dem i skraldespanden og tænker det er virkelig ærgerligt, kunne jeg ikke godt have spist dem nu når jeg har brugt så meget tid på dem? Men nej, jeg prøver jo med denne blog at være fortaler for bedre fødevarer, noget der bringer glæde både under produktion, men selvfølgelig også når det skal spises. Og der er ingen tvivl i mit sind, om at hvis jeg havde købt spegepølser af denne kvalitet ved slagter eller i supermarkedet (også selvom det var den billigste jeg kunne finde), ville jeg kræve mine penge retur.

Nå men i skal jo ikke snydes for lidt billeder fra produktionen og af det færdige produkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *